Til forsiden
Forår 2008
24. februar 2008 - Simon Rosenbaum
”Woody Allen og mig”
Når
jeg har valgt denne titel er det naturligvis for at gøre folk nysgerrige.
Jeg kunne også have kaldt mit causeri : "MARX OG MIG", men så ville det
måske holde nogle folk væk... De kunne jo ikke vide, at det drejede sig om
Marx Brothers.
Men
selvfølgelig vil jeg kredse om begrebet "humor" - amerikansk-jødisk og
dansk-jødisk - som den kommer til udtryk, når den f.eks. præsenteres af en
"OSCAR-vinder" som Woody Allen og en absolut "ikke-OSCAR-vinder" som mig.
Vi har
samme baggrund... Og forgrunden er næsten også den samme, hvad højde og
briller angår. Men jeg har mere hår.
Og så
er vi begge andengenerationsindvandrere, hvor forældrene kom fra de samme
landområder. Deraf de tyske familienavne, Koenigsberg og Rosenbaum...
Hans
liv begyndte i Brooklyn, mit i Borgergadekvarteret. So, what's the
difference?
20. marts 2008 - Anders Jerichow:
PENnen og sværdet

Anders Jerichow er formand for Dansk PEN og vil fortælle om
organisationens arbejde for ytringsfrihed og hjælpen til fængslede
forfattere over hele verden. Anders har i sin egenskab af formand rejst
meget blandt andet i Mellemøsten og har tankevækkende anekdoter og
erfaringer at berette fra hele området.
Til dagligt er Anders Jerichow kronikredaktør på Politiken.
link til Dansk PEN:
http://www.pen.dk/
27. april 2008 - Claus
Christoffersen: Hannah Arendt,
pluralismens tænker
Denne søndag er afslutningen på
Pesach, frihedens fest. Vi markerer det med filosoffen Claus
Christoffersens foredrag om den tysk-jødisk-amerikanske filosof Hannah
Arendt (1906-1975) og hendes politiske tænkning, der var et opgør med
fascisme og totalitarisme af enhver art.
På trods af,
at Hannah Arendt var så vidende, at en af hendes gode venner efter en
aften med hende udbrød, at ”ingen burde have lov til at vide så meget”, så
nægtede hun livet igennem at opfatte sig selv som en ”professionel
tænker”. For Arendt insisterer på, at al tænkning i sidste ende tager sit
udgangspunkt i det levede liv og ikke i abstrakt spekulation. Derfor vil
vi også tage udgangspunkt i det liv, som Arendt har gennemlevet og som har
dannet baggrund for hendes tænkning. Et liv, hvor ikke mindst erfaringen
med at være jøde i en antisemitisk kultur i Tyskland i 1900-tallets
begyndelse har haft afgørende betydning for hendes tænkning, og ført til
hendes indsigt i, at pluralismen er afgørende for, at mennesket fuldt kan
udfolde sig som menneske og individ. Og det er mindst som ”pluralismens
tænker”, at Arendt vinder fornyet aktualitet i disse år.
Inden
foredraget har vi besøg af Jazz Combo 2000 bestående af:
Thorvald
Kølle (kornet/flygelhorn)
Gunnar Stig Hansen (sopran/tenorsax)
Ole Hannibal (piano)
Klaus Gregersen (guitar)
John Strange (bas)
Jan Schiöpffe (trommer)
Med deres
glade musik inspireret af bop- og cooljazzen vil vi hylde foråret og
friheden.